Information

Props & Pearls Aps
Nikolai Plads 23
1067 København k
Telefon 35 25 14 40

Åbningstider

Mandag –- Fredag:         10-17

Tidsbestilling til prøverum anbefales

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig orienteret.






Det vil også hjælpe os at høre din mening om, hvad du finder mest interessant at læse om (sæt gerne flere krydser):












 

 

 

Et sted for kvinder 

Props & Pearls ligger på Nikolaj Plads i København, og er et sted hvor kvinder i et trygt og feminint miljø kan komme og få inspiration til, hvordan de selv kan bidrage til at genvinde sundhed og kvindelighed.

 

Vi har siden 2005 fungeret som sundhedslounge og onlineportal for kvinder, der grundet sygdomme som brystkræft, underlivskræft eller svag bækkenbund (inkontinens) er kommet i en sårbar situation. Kvinder med brystkræft, underlivskræft eller inkontinens kæmper, udover sygdommen eller generne, ofte med tabu og tab af kvindelighed. De daglige møder med kvinderne har ført til dyb indsigt i, hvad de mangler, hvilke problemer de tumler med, og hvordan de bedst hjælpes videre.

 

I et trygt og kvindeligt miljø inspireres kvinderne til, hvad de selv kan gøre aktivt for at genvinde sundhed og kvindelighed. Det kan være brystproteser, lingeri, hjælp til vaginal tørhed, bækkenbundstrænere mv. Alle produkter er valgt på baggrund af samtaler med kvinder som er kommet i loungen, med hospitaler, patientforeninger og andre som deler interesse med Props & Pearls.

 

Props & Pearls har eksisteret i 6 år og har opnået en særstatus som brobygger mellem kvinderne og sundhedssektoren. Gennem daglige kontakt med kvinderne kendes til deres behov og længsler. En indsigt som deles med sundhedssektoren.

 

Projekter lige nu

 

Props & Pearls er også initiativtager til projekter, der skal øge viden og dialog samt bryde tabu på de områder, der arbejdes med. Dette gøres i samarbejde med fonde, kommuner, regioner og patientforeninger. 

 

Knib nu - tilmeld dig Danmarks største knibebevægelse, læs mere her

 

When Love Hurts - en ny online viden og selvhjælpsportal til kvinder med smerter ved samleje og sex. Projektet er stadig i sin spæde opstartsfase, men du kan læse mere om When Love Hurts her. Eller følge os på Facebook her

 

Mine bivirkninger - Er du i anti-østrogenbehandling kan du dele dine erfaringer med andre i samme situation, læs mere her 

 

Props & Pearls er en socialøkonomisk virksomhed, hvilket betyder, at den kommercielle del af virksomheden (vores butik og webshop) er sat i verden med et socialt sigte. Al overskud går således til finansiering af nye projekter, der støtter op om vores overordnede mission om at skabe social værdi og social innovation inden for kvinders sundhed.

 

Props & Pearls er stiftet i 2005 af Birgitte Baht og Rosemarie Wedell-Wedellsborg.