Information

Props & Pearls Aps
Nikolai Plads 23
1067 København k
Telefon 35 25 14 40

Åbningstider

Mandag –- Fredag:         10-17

Tidsbestilling til prøverum anbefales

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig orienteret.






Det vil også hjælpe os at høre din mening om, hvad du finder mest interessant at læse om (sæt gerne flere krydser):












 

 

22/06 - 2017

Kære kvinder, der er bosat i én af følgende kommuner: 

  • Albertslund
  • Brøndby
  • Glostrup
  • Hvidovre
  • Høje-Taastrup
  • Ishøj
  • Rødovre
  • Tårnby/Dragør
  • Vallensbæk

 

Efter 11 år uden egenbetaling er vi desværre nødt til at indføre en midlertidig egenbetaling på 450 kr. for brystproteser. Dette er kun gældende for kvinder bosat i Vestegnens kommuner.

 

For kvinder i alle andre kommuner er det fortsat gratis at få sine proteser hos Props & Pearls. Du kan læse mere om egenbetalingen i bunden af denne side.

 

Når du handler hos Props & Pearls

  • kan du frit vælge mellem et stort antal kvalitetsproteser, som er naturlige at se på og røre ved. Du får også adgang til de nyeste modeller fra Amoena. Læs mere om det store udvalg af Amoena proteser 
  • tager vi os tiden til at finde den løsning, som passer netop til dig og dine behov
  • støtter du vores arbejde for at skabe bedre vilkår for brystopererede kvinder 

Ud over et væld af kvalitetsproteser har vi smukt lingeri til hverdag, fest og sport. Mærker som ikke fås hos andre leverandører af brystproteser. Se mere her 

Du er også velkommen til at trække på vores store erfaring og hjælp mht. håndtering af senfølger, herunder bivirkninger af anti-østrogen medicin. Se vores site om dette på www.minebivirkninger.dk

Læs hvad andre kvinder fortæller om at komme hos Props & Pearls.

Vel mødt i Props & Pearls loungen. 

Props & Pearls teamet

  

MERE INFO OM EGENBETALING HOS PROPS & PEARLS

OBS: KUN RELEVANT FOR KVINDER BOSAT I VESTEGNENS KOMMUNER

Props & Pearls har i 11 år leveret gratis brystproteser og hjælp til brystopererede kvinder fra alle dele af landet. For første gang ser vi os nødsaget til at indføre egenbetaling. Du kan læse hvorfor og hvad det betyder for dig her:

 

Vestegnens kommuner har indgået aftale på brystproteser

Kommunerne i Vestegnens fællesindkøb har indgået en prisaftale med en leverandør. Ifølge den aftale har du gratis adgang til et begrænset antal proteser (eks. kun 3 modeller ud af Amoenas 40 forskellige modeller). Kommunerne prioriterer udelukkende pris og ønsker ikke at betale for udvalg og service i form af tilpasning, vejledning mm. Derfor har de fået det så billigt. Og det er den vej det går. Flere og flere kommuner omtaler selv deres bevilling som tilskud. Og de forventer i stigende grad, at borgeren selv skal være med til at betale.

Hos Props & Pearls vægter vi god service og et stort udvalg af brystproteser højt. Det vil vi ikke gå på kompromis med. Vi vil fortsat have et bredt udvalg af kvalitets proteser og bruge den tid, der skal til, for at vi finder en løsning, som du bliver glad for. Vi kan ikke levere dette til de tilskud som din kommune har fastsat. Et tilskud på 1 kr. til brystvortesæt siger vist det hele.

Derfor bliver vi desværre nødt til at bede om en egenbetaling i den periode, hvor aftalen er gældende. 

 

Hvad koster det at få sine proteser og brystvortesæt hos Props & Pearls, hvis jeg bor i én af Vestegnens kommuner? 

 

  •          450 kr. pr. brystprotese uanset om det er en løs eller en selvsiddende protese. Hvis du er nyopereret og vælger at få dine 2 proteser fra start koster det kun 225 kr. pr. protese. Hvis du er dobbelt-opereret koster det kun 225 kr. pr. protese.    

  •         295 kr. for brystvortesæt. Selvom der står på din bevilling, at kommunen giver tilskud til brystvortesæt. Dette tilskud er nemlig af kommunens leverandør fastsat til …. 1 kr.! 

Til gengæld får du de bedste proteser, der passer netop til dig. Den vægt, fylde og form som giver diskretion og balance. Massageeffekt, temperaturregulering eller andet, der har betydning for dit velvære. Vi har et stort udvalg af kvalitetsproteser fra Amoena fordi vi ved, at kvinders bryster og behov er meget forskellige. Vi har også et bredt udvalg af lingeri, da det er umuligt at finde den rigtige brystprotese, hvis man ikke har en BH der sidder perfekt til at tilpasse i.

 

Hvad hvis jeg vælger kommunens leverandør?

Kommunens leverandør (Bandagist.dk) vil desværre ikke fortælle os om den aftale, de har indgået med kommunen. Den er hemmelig. Vi har dog via kunder og kommuner fået informationer, som du evt. kan få bekræftet hos dem:

Hos kommunens leverandør har du adgang til kun 3 af Amoenas 40 forskellige brystproteser, hvis det skal være gratis for dig. Alle andre Amoena modeller koster 500 kr. i egenbetaling. 

 

Der er stadig ifølge loven frit valg.. så valget er dit.